Behandlingssteder
24. aug 2010 08:46, sundhedhelbred
Se flere behandlingssteder
24. aug 2010 08:46, sundhedhelbred
29. okt 2008 13:59, sundhedhelbred
Hvis man kigger i politi statistikkerne sker vold oftest sent på aftenen og i forbindelse med alkohol. Man kan sagtens argumentere for at det egentlig ikke er alkoholens skyld, men mennesket for udfører voldshandlingen. Det er også rigtigt fordi ethvert voksent menneske har sit individuelle ansvar. Problemet med alkohol er bare at virkningen kommer snigende og bedøver fornuften og mange registrere derfor ikke virkningen før det er for sent. Helt klassisk er det således at jo fuldere man er og jo større ens alkoholmisbrug er, jo mere benægter man det.
Fordrukken far og voldsmand
Her er et eksempel fra det virkelige liv, hvor en alkoholiker, som havde haft en ulykkelig barndom ender med at banke sin far. Drengen, lad os kalde ham Emil, var vokset op i et drankerhjem. Ofte fik han tæv af faderen når han var fuld, således også på dagen til sin konfirmationsfest, men da faderen langt om længe sent på aftenen var blevet sanseløst beruset gennembankede sønnen ham fuldstændig. Forholdet til faderen forblev selvsagt dårligt, men sønnen gik i faderens spor og endte selv som alkoholiker, plaget af barndommens omsorgssvigt.
Hvorfor ender sønnen der?
Omsorgssvigtede børn (også dem der er blevet voksne) er tit meget følsomme og har oftest stadig brug for omsorg. Problemet er at de selv har svært ved at give den selv samme omsorg og har af naturlige årsager lært at man ikke kan stole på andre folk. Disse egenskaber gør det svært at knytte nære relationer til andre mennesker og således kan flasken blive en trøst. Eller rettere en flugt fra virkeligheden. Derfor føler mange med et alkoholproblem at der er en god grund til at netop de drikker.
Har brug for hjælp
Egentlig ønsker langt de fleste som lider af alkoholafhængighed at blive flasken kvit. Det er kun de allerfærreste som virkelig ønsker at drikke sig ihjel. Dem der ønsker at dø begår – desværre – oftest selvmord. Drankeren har derfor brug for hjælp, men må også gøre sig selv klart, at selvom livet indtil videre ikke har været en dans på roser, er han eller hun selv herre over fremtiden. Mange føler sig dog låst fast i et ubrydeligt mønster. Men en stor del af dette mønster består også systematisk i at lyve overfor sig selv. Netop derfor kan det være en god idé at prøve eksempelvis Minnesotakuren, da de folk som man kommer i behandling hos netop er tørlagte alkoholikere.
28. okt 2008 12:29, sundhedhelbred
Selvmord er ofte for udenforstående opfattet som den sidste løsning man kan ty til, hvis man ude på dybt vand og har alverdens problemer. Det er dog ikke rigtigt. Selvmord vælges ofte fordi den er den nemme løsning som fjerner alle problemer. Således også for folk med et alvorligt alkoholproblem.
Derfor er der faktisk hvert år masser af mennesker som begår selvmord på hvad vi ville kalde et meget tyndt grundlag – ikke at det som sådan skal lyde som om selvmord er helt i orden. Men man kan måske godt forstå at dødeligt syge folk, som ikke kan kureres vælger at tage deres liv, eksempelvis ved spise alle deres smertestillende piller på en gang.
Selvmord kan virke pirrende
Det at realistisk overveje et selvmord betyder oftest at en person har mistet sin evne til at tænke klart. Men det må også samtidig tolkes som en advarselslampe der lyser. Typisk er det tanker, som bunder i et manglende selvværd og som ovenfor skrevet, den hurtige løsning. Altså en følelse af at de andre nok er ligeglade, hvis jeg dør.
Alkoholikere kan let føle sig marginaliserede og fremmedgjorte overfor andre mennesker og med rette. Og netop pirres de af denne følelse, som jo konkret beviser at de er anderledes, for der er vel ikke ret mange andre som dagligt tumler med den slags spørgsmål.
På trods af at der på papiret findes mange alkoholikere, er det jo de færreste, trods alt, hvor alkohol styrer deres liv fuldstændigt. Folk der er nået så langt ud har akut behov for alkoholbehandling!
26. sep 2008 14:02, sundhedhelbred
I Danmark er vi vilde med ordsprog som kan simplificere vores verden eller på humoristisk vis ”ramme sømmet på hovedet”. Et par af dem passer særdeles godt på alkoholikere:
- Som far, som søn
- æblet falder ikke langt fra stammen
Disse universelle ordsprog taler deres tydelige billede om at vi i generationer har vist at det er svært at bryde social arv, om så den er positiv eller negativ. Fra naturens side er vi jo lavet til at kopiere vores forældres handlinger.
Dette sker pr automatik eller pr instinkt og skyldes genetisk nedarvede faktorer, som er helt essentielle for vores overlevelse. Uden en evne til at kunne kopiere vores forældres handlinger ville vi simpelthen ikke kunne overleve.
Alkoholisme er genetisk
Omvendt findes der fra naturens side en mulighed for at skrue op og ned for vores forskellige drifter og instinkter. Dette skyldes at to mennesker der får børn, blander deres gener og derved vil nogle af børnene fra fødslen være disponeret til at have en lidt større og andre en lidt mindre tendens til fx alkoholisme – især hvis det allerede ligger til familien.
Er der tendens til alkoholisme i din familie?
Hvis alkohol er en integreret del af dine familiemedlemmers liv, kan der være en stor risiko for at du før eller siden vil ende i et alvorligt alkoholmisbrug. Her er det værd at huske på at misbrug ikke nødvendigvis betyder at du havner på bænken, men blot at alkoholen samlet set, har en stor negativ påvirkning på dit liv. Føler du derfor at alkoholen fylder mere end den bør gøre og har du svært ved at holde dig fra flasken, er dette tegn på, at du kan være ved at udvikle et problematisk afhængighedsforhold til alkohol. Du bør derfor øge professionel hjælp.
26. aug 2008 14:56, sundhedhelbred
Det kan siges meget kort. Undgå alkohol under graviditet. Desværre er dette ikke nok til at forhindre mange kvinder i at drikke under graviditeten. Dette skyldes oftest at kvinderne ikke kan styre deres trang til alkohol. Kort sagt lider de af alkoholisme.
Alkohol under graviditeten
Alkohol er et opløsningsmiddel har skadelige virkninger over for dannelsen af fostrets hjerneceller. Disse skader er pemanente og vil følge barnet igennem hele livet. En graviditet deles om i 3 trimestre. I første trimester grundlægges de fleste organer, herunder hjernens struktur og derfor er alkoholindtag risikabelt allerede i de første faser af en graviditet.
Også selvom fostret er mindre end en mus. Igen i tredje trimester er det særligt risikabelt at indtage alkohol, da hjernen i denne fase vokser utrolig hurtigt og danner flere tusinde nye nervebaner og sammenkoblinger hver dag.
Drikker du og er du gravid – Søg hjælp!
Alkoholmisbrug under graviditeten skal undgås. Selv et enkelt glas vin om dagen kan være skadeligt. Kan du ikke holde fingrene fra flasken bør du straks søge alkoholrådgivning.
Højst sandsynligt er du alkoholafhængig og er ikke i stand til at styre dit forbrug. Du er ikke alene om at have dette problem, men der er en vej ud.
23. jul 2008 16:20, sundhedhelbred
Her er nogle meget simple spørgsmål som kan benyttes til at afklare om du (eller en person du kender) er ved at komme ud i et alkoholmisbrug.
- Du har stærk trang til alkohol og abstinenssymptomer
- Du drikker ofte mere end planlagt
- Du kan drikke mere end de fleste du kender
- Du bruger mere og mere af din tid på alkoholrelaterede handlinger
- Du drikker selvom du tydeligt mærker dit helbred har taget skade
Kan du nikke genkendende til ovenstående er du blandt de 200.000 danskere som betegnes at være alkoholafhængige.
For at dit forbrug af alkohol ikke udarbejder sig til at misbrug kan du her se nogle af de symptomer der er forbundet ved at være alkoholiker. Kan du nikke genkendende til de fleste af nedenstående sætninger har du et reelt problem har brug for alkoholrådgivning omgående.
Nedenstående sociale problemer kan ofte være en følge af eller en konsekvens af overdreven alkoholindtagelse.
- Du er nødt til at pjække fra arbejde.
- Du er arbejdsløs.
- Du har problemer i dit parforhold.
- Du mishandler dine børn.
- Du har finansielle problemer.
- Du har svært ved at overholde loven (fx vold og promillekørsel).
Nedenstående fysiske problemer kan ofte være en følge af eller en konsekvens overdreven alkoholindtagelse.
- Du er deprimeret.
- Du får hukommelsestab (blackouts) når du drikker.
- Din psyke har ændret sig. Du er ofte irriteret, rastløs eller har dårlige nerver.
- Du har problemer med maven og afføringen.
- Du spiser mindre og anderledes mad end tidligere.
18. jul 2008 11:55, sundhedhelbred
Alene i København dør 200 mennesker årligt af druk. Disse tal fordoblet siden 1980érne. Det er især skrumpelever som er et symptom på længere varende alkoholmisbrug. Skrumpelever kan sagtens ramme alkoholikere med et mere moderat misbrug og som er i stand til i længere perioder at holde nogenlunde styr på deres liv. Netop derfor har mange familier svært ved at forhindre et familiemedlem i at drikke, da denne person typisk vil kunne ”dokumentere” at de har styr på tingene og for eksempel passe deres job. Især alkoholikere der lever alene er svære at få overbevist om at de har et alkoholproblem, da de sjældent har daglig omgang med de samme personer på daglig basis og dermed kan omgivelserne ikke rigtig vurdere hvor omfattende misbruget måtte være.
Danskere drikker igennem
90-95 procent af alle danskere indtager jævnligt store mængder alkohol. Faktisk drikker hver dansker over 14 år 12 liter ren alkohol om året eller hvad der svarer til 800 øl. I modsætning til hvad mange måske tror, så drikker vi i dag langt mere end vi nogensinde har gjort. Dette betyder også at langt flere danskere end tidligere har et alkoholmisbrug. Det stigende misbrug betyder at praktiserende læger har svært ved at sætte tid til at tale med alkoholikere om deres problemer. Der er dog ikke nogen tvivl om at alkoholikere har brug for og ønsker alkoholrådgivning.
23. jun 2008 15:33, sundhedhelbred
Nye undersøgelser har afsløret at der er en klar tendens mellem fysisk alkoholafhængighed og ludomani . Undersøgelsen hedder ” Pathological Gambling and Alcohol Use Disorder” og er, ikke mærkeligt, foretaget i Minnesota, som jo er kendt for minnesotakur . Sammenhængen mellem ludomani og alkoholisme skyldes formentlig en dysfunktion i den af hjernen som har med belønning at gøre. Det tragiske er netop at mange ludomaner netop spiller deres penge væk når de er stangberusede. En god brandert hjælper nemlig sjældent ved pokerbordet eller på kasinoet, så alkoholikerne er MEGET lette ofre.
Nyt drug på vej
I Minneapolis, hovedstaden i Minnesota, har andre forskere fra University of Minnesota fundet ud af et medikament, naltrexone, som bliver benyttet til alkoholafvænning faktisk også hjælper mod ludomani. I et såkaldt dobbelt blind placebo test forsøg hvor ludomaner fik naltrexone stoppede 40% med at spille i mindst en måned. Kun 10% af dem som fik placebo var i stand til at dæmme op for spillelysten.
Begge disse undersøgelser lover godt for især ludomaner som har haft svært ved at forklare omgivelserne deres trang til at spille. Naltrexone er naturligvis ikke en kur mod ludomani man måske et nyttigt værktøj at have ved hånden når andre metoder ikke fungerer.
12. jun 2008 22:33, sundhedhelbred
Mange bliver tudet ørene fulde af den samme sang. Vi - altså os danskere - drikker for meget alkohol. Vi vælter med flaskerne så snart der er mulighed for det. Det nok meste kendte danske ord, vel og mærke uden for Danmark - hygge, hænger ofte også sammen med hyppigt alkoholindtag.
Gennem de semeste år er der blevet gennemført en række ændringer i de danske skoler. Nye tiltag er blandt undervisning i alkoholmisbrug, behandlingsformer som minnesotabehandling, alt sammen for at sikre at de unge ved hvad det vil sige at drikke alkohol og hvad det kan føre med sig. De unger skal vide at alkohol kan nydes uden at der bliver et decideret alkoholproblem ud af det.
På samme måde kan man sagtens forestille sig at andre fag kunne indgå. Seksualundervisning i samme stil med alkoholrådgivning, vejledning og behandling af ludomani, sundhed i form af motion osv.
Det vigtigste er - vil nogen mene - at danskerne ikke fremover ubevidst får et stempel på forhånd. Vi er jo ikke 5,5 mio. alkoholikere - men vi skal nok måske til at overveje det.
21. feb 2008 23:04, sundhedhelbred
Ligesom en masse andre landes befolkning har indført og distribueret alkohol som en del af kulturen har også en række asiatiske lande taget alkoholismen til sig. Det er et ældgammelt fænomen der har gjort at efterspøgelsen efter alkoholbehandling pludselig er blevet mere interessant og at folk med et alkoholmisbrug tages seriøst - og behandles som den sygdom, det reelt er.
Mange i Asien drikker for meget fordi det er sædvane. Det har man gjort i mange år og man har taget de problemer det har medført undervejs. Desuden har alkohol fungeret i rituelle handlinger, i forbindelse med religion og som almindelige væskindtagelse i mangel af bedre. Hvis alle gik rundt og drak alkohol som vi ellers drikker vand, ville det nok også skabe en række synlige problemer i det vestlige samfund.
I forhold til religionen hvor mange er hinduister eller islamister er det som bekendt forbudt at drikke alkohol, men fordi landenes befolkning er delt op i kaster eller samfundsklasser er det også forskel på hvordan forbuddene tolkes. Desuden er buddhister ikke så strikse i forhold til kokain misbrug
Der mangler tal på hvor mange der er ramt af alkoholisme eller hvor mange der kan betragtes som alkoholikere, men det skønnes at i et land som Nepal drikker 50% af befolkning heraf 100.000-200.000 for meget.
Alkoholpolitikken gør det nemt for alkoholindustrien - det er frit at reklamere for alle former for rusmidler og alkoholiserende stoffer. Der er ingen der vejleder i alkoholafvænnning og ingen der håndhæver nogle love om servering af alkohol.