"Jeg har et alkoholmisbrug"

Peter kiggede rundt. Han missede med øjnene og mærkede hvordan lyset blændede ham. Han tog sig til hovedet og lagde sig på ryggen. Efter nogle minutter satte han sig op. Hovedet dunkede ubarmhjertigt og munden føltes tør.
Peter opdagede, at han var faldet ned af sofaen, eller var han slet ikke kommet op i den? Han kunne ikke huske det. Han kiggede nu først rigtig rundt i lejligheden. Tomme og halvtomme flasker og dåser stod over det hele. På sofabordet, i vindueskarmen og på gulvet. Nogle var væltede og havde tømt deres sidste dråber ud over det hele, hvor væsken efterfølgende havde blandet sig med asken og skodderne fra alt for mange cigaretter. Peter missede igen med øjnene og håbede at alt ville være rent og forsvundet, når han igen åbnede dem normalt. Det hele stod der endnu og Peter rakte hånden ud mod den første og bedste flaske, som han satte for munden og tog en ordentlig slurk af. Bare lige en slurk til at starte dagen på, tænkte han. Bare lige en slurk…

Det var begyndt med nogle drinks til forretningsmøderne. Peter gjorde meget ud af at vise de udenlandske forretningsforbindelser ”danskernes bedste side”, som han selv kaldte det. Han havde jo stadig kunnet passe jobbet og fik altid meget ros fra chefen, for at han tog sig så godt af forretningsforbindelserne. Senere, da arbejdspresset var blevet højere, begyndte han at tage en lille drink alene i ny og næ. Og én til. Og én til. Til sidst var det blevet en flaske om dagen og kravet til hvad der blev drukket blev mindre og mindre. Og Tina havde råbt og skældt, når hun endnu engang kunne lugte på ham, at han havde drukket. Til sidst var hun skredet, havde råbt, at han havde et alkoholmisbrug , og havde taget de fleste ting og lille Cecilie med sig. Cecilie havde kigget forvirret på Peter med store, triste øjne og klynget sig til ham. Peter kunne ikke glemme det blik, og selvom alkoholen havde virket sløvende, var det som om dette billede havde brændt sig fast i hans sind.
Kort derefter var jobbet røget. Kollegerne og forretningsforbindelser havde klaget og chefen havde talt et alvorsord med ham. Hvis han ikke fik styr på dette alkoholmisbrug , så blev han fyret.

I den første tid efterfølgende, ville Peter ikke erkende at han havde et problem, men efter nogle måneder, hvor han ikke kunne klare sig uden daglige mængder alkohol, for at holde smerten fra livet, havde han til sidst sagt til sig selv, at det ikke kunne blive ved sådan. Det var dog først da han vågnede tre dage senere, efter drukturen som han begyndte på, da brevet fra Tina og advokaten kom, hvori der stod, at han ikke fik lov til at se Cecilie mere, hvis han ikke stoppede med at drikke, der fik ham til at erkende, at han måtte ændre på sit liv og han sagde højt til sig selv: ”Mit navn er Peter, og jeg har et alkoholmisbrug ”.